Tip en ven           Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Besættelses Ordbog

Danmark var besat af Tyskland fra 1940-1945 og er et dystert kapitel i vores historie. Nedenfor kan du læse en række "udtryk", der illustrerer danskernes liv under besættelsen.

Alsang:
Efter den tyske besættelse opstod der frygt for dansk identitet, og en national bevægelse gik over landet. Et af udslagene af dette var store sangstævner, alsang, hvor tusindvis af danskere mødtes og sang danske sange.

Ausweiss:
En slags pas eller passerseddel tyskerne krævede for at man kunne komme ind og ud af byen. Indførtes efter at den danske regering var gået af i 1943 efter forudgående oprørsstemning i befolkningen og værnemagten indførte undtagelsestilstand.

BBC:
British Broadcasting Corporation.
Den britiske radio blev et vigtigt led i kampen mod tyskerne.
Allerede fra 9. april blev der sendt dansksprogede udsendelser. I begyndelsen mest om krigens gang ude i verden; senere blev udsendelserne i højere grad et led i modstandskampen, idet der i slutningen af udsendelserne blev sendt en række kodede meddelelser om våbennedkastninger fra luften til modstandsbevægelsen. Udsendelserne varede i slutningen af besættelsen 10 minutter. BBC opfordrede ikke direkte til åbent oprør i Danmark, men var med til at påvirke den anti-tyske stemning i landet.

BOPA
Forkortelsen står for BOrgerlige PArtisaner.
BOPA var besættelsestidens vigtigste sabotageorganisation. Den havde sin rod i den kommunistiske del af modstandsbevægelsen. Derfor hed den oprindelig KOPA (KOmmunistiske PArtisaner). Navneforandringen udsprang af en spøg, men peger samtidig i retning af, at man ønskede at finde frem til andre end kommunister, som kunne deltage i sabotagen. DKP havde dog hele tiden den overordnede ledelse. Gruppen stod bag mange af de mest berømte sabotager, og nogle af gruppens medlemmer påtog sig det ubehagelige arbejde at likvidere stikkere.

CB korpset:

CB korpset (Civilbeskyttelsen), oprettedes ved lov af 1938, for at hjælpe civilbefolkningen ved hospitaler, brandvæsen og politi.
Værnepligtige, der ikke blev indkaldt til aftjening af militær værnepligt inden for 10 år, kunne indkaldes til at deltage i civilbeskyttelsestjeneste. CB-organisationen blev senere til civilforsvaret med Civil Forsvars-loven i 1949.

Churchill-gruppen:

En gruppe af gymnasieelever fra Aalborg Katedralskole, som i foråret 1942 udførte en del mindre aktioner mod tyskerne: ildspåsættelse, hærværk og våbentyverier.
Da de blev opdaget, blev de i første omgang indsat i arresten i Aalborg. Men selv om de altså var bag tremmer, fortsatte de deres aktioner. De savede gitteret på vinduet over. Da det blev opdaget, blev de stillet for en tysk krigsret, som idømte dem lange straffe, som blev afsonet i dansk fængsel.

Clearingsdrab:
Tyskernes terrormord på tilfældige uskyldige personer som hævn for bl.a. frihedskæmpernes likvidering af stikkere.

Den danske Brigade:

Brigade uddannet i Sverige under besættelsen. Brigaden kom til Danmark umiddelbart efter befrielsen.

Feltmadras:

Betegnelsen for de piger der havde samkvem med de tyske soldater.
Over 5.000 børn blev født som følge af forbindelsen mellem danske kvinder og tyske værnemagtssoldater.
Det var de færreste af pigerne der sympatiserede med nazismen og derfor fungerede som egentlige landsforræddere. En del var egentlig prostituerede, men størsteparten var unge, måske lidt naive, piger der forelskede sig i en ung tysk soldat uden at tænke på konsekvenserne.
Mange af pigerne blev straffet ved at blive klædt nøgne og få håret klippet af.

Frikorps Danmark:

Militær enhed på ca. 1000 danske frivillige under det tyske Waffen SS. Oprettet sommeren 1941af SS og DNSAP (Nazisterne) kort efter det tyske angreb på Sovjetunionen med kamp på østfronten som formål. Korpsets første chef var oberstløjtnant C. P. Kryssing, der februar 1942 afløstes af kaptajnløjtnant C. F. von Schalburg, som samme år afløstes af kaptajnløjtnant K. B. Martinsen. Opløst 1943 p.gr . af store tab og ringe tilgang. Resterne af korpset indgik i SS-afdelingen Panzergrenadier Regiment.

Gestapo:

Gestapo (Geheime Staatspolizei), var tyskernes hemmelige statspoliti, oprettet 1933 i Preussen af Göring, i de øvrige tyske lande af Himmler. Gestapo havde uindskrænket magt og var uafhængigt af justits- og forvaltningsmyndighederne. Gestapochef i Danmark fra 1943 var SS-general Günther Pancke, men Otto Bovensiepen var den egentlige ansvarlige for bekæmpelsen af modstandsbevægelsen. Gestapos hovedkvarter i København var Shellhuset.

Gesandt:
Et lands officielle repræsentant i et andet land. Et andet ord er ambassadør. En gesandt har dog i etiketten en lavere rang end en ambassadør. Alle de danske repræsentanter i udlandet havde under krigen titel af gesandt, men i praksis fungerede de som ambassadører.

Henrettelser:
En del af de modstandsfolk der blev taget af gestappo, evt. fordi de var blevet stukket af landsforræddere (stikkere), dømtes til døden. Mange blev ført til København og henrettet ved skydning i Ryvangen, hvor der nu er indrettet en mindelund. Inden da måtte de gennemgå strenge forhør med tortur. I København blev Shellhuset brugt som både fængsel og forhørssted. Fangerne var anbragt i øverste etage og skulle danne skjold mod engelske luftangreb.
Frihedskæmperne der døde under frihedskampen, fik senere en broncemedaljon anbragt på gravstenen med teksten: "Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945".

Hipo:

Hipokorpset, der er afledt af det tyske Hilfspolizei (hjælpepoliti), betod af danske landsforrædere der gik i tysk tjeneste og var en særlig afdeling af Schalburgkorpsets efterretningstjeneste. Det blev oprettet efter tyskernes fjernelse af det danske politi 19. september 1944. En del af medlemmerne bar sorte uniformer. Hipo'erne var hadede og frygtede på grund af deres mishandlinger af og terror over for danske statsborgere. Det var hovedsageligt dårligt begavede personer med trang til at udøve magt der søgte ind i korpset. De patruljerede i grupper på fem, undersøgte folk og forlangte at se deres legitimationskort. Korpset blev opløst ved befrielsen 5. maj 1945.

Hvidstengruppen:
En meget kendt modstandsgruppe.
Den fik sit navn, fordi ejeren af Hvidsten Kro ved Randers, Marius Fiil, og hans familie udgjorde størstedelen af gruppens medlemmer.
Gruppens indsats bestod i at organisere modtagelsen af våben fra Storbritannien og nogle i Storbritannien uddannede faldskærmsagenter.
Gruppen blev arresteret i marts 1944, og otte af medlemmerne blev henrettet af tyskerne i juni 1944. Denne henrettelse vakte stor forbitrelse og var stærkt medvirkende til, at den københavnske befolkning gik i strejke i slutningen af juni 1944.

Kollaboratør:
Person der samarbejdede med fjenden - Landsforrædder.

Koncentrationslejr:
Forkortes ofte KZ lejr. Interneringslejre for civilbefolkning. Lejre hvor især krigsførende magter indsatte fjendtlige eller politiske modstandere uden dom og på tidsubestemt tid. Under Hitler blev nogle lejre efter 1941 indrettet som udryddelseslejre for jøder og andre uønskede menneskeracer. Lejrene Belzec, Sobibor og Treblinka og Chelmno var rene udryddelseslejre. Andre som Auschwitz-Birkenau og Majdanek var både KZ lejre og udryddelseslejre.
KZ lejrene tjente bl.a. som opdragelsesanstalter, straffelejre, og arbejdslejre. Lejrene var berygtede for deres brutalitet, og mange fanger døde af sult og udmattelse. Kendte KZ lejre var Dachau, Buchenwald, Sachsenhausen, Groß-Rosen, Flossenbürg, Neuengamme, Ravensbrück, Mauthausen, Bergen-Belsen, Dora-Mittelbau, Emslandlager Natzweiler, og Stutthof. I mange af lejrene sad danske modstandsfolk og folk fra politiet. Mange af disse reddedes i 1945 af den svenske greve Folke Bernadottes hvide busser.

Likvidering:

Udryddelse af en modstander. Betegnelsen for modstandsbevægelsens drab på stikkere under besættelsen.

Sabotage:

Meningen med sabotagen var at beskadigelse og ødelæggelse af produktion og produktionsmidler, trafikmidler, bygninger m.m. der havde betydning for den tyske besættelsesmagt, samt at genere den tyske krigsmaskine mest muligt. Sabotørerne fik deres sprængstoffer og våben fra England. De blev om natten nedkastet fra fly på bestemte områder. Den 29 august 1943 medvirkede sabotagen til det endelige brud på samarbejdet med besættelsesmagten.

Schalburgtage:

Schalburgkorpset, som udførte schalburgtagen, havde navn efter C.F. von Schalburg, og bestod af danske landsforræddere der efter 30. december 1943 optrådte med modsabotage i Danmark. De skulle hovedsageligt ødelægge de steder der ramte Danskerne hårdest. Krigsvigtige industrier var undtaget fra schalburgtage. Meningen var at gøre sabotagen upopulær, men man opnåede kun den modsatte virkning.

Spærretid:
Indskrænkning i borgernes bevægelsesfrihed. I spærretiden måtte ingen uden speciel tilladelse, færdes ude. Indført fra 19/9-1944 til 15/10-1944.

SS:

SS står for Schutzstaffel, dvs. beskyttelsesafdeling og var en frygtet nazistisk sortuniformeret organisation. SS udskildtes i 1925 fra SA (Sturmabteilung) og blev et særligt elitekorps. I 1929 overtog Himmler ledelsen indflydelsen voksede stærkt. Det var SS der oprettede og ledede koncentrationslejrene, den første oprettedes i Dachau, marts 1933. SS stod også for, SD (Sicherheitsdienst), under Heydrich, der overvågede den tyske befolkning. SS stod under 2. verdenskrig for den nazistiske terror i Tyskland og i de tyskbesatte lande, og forsøgte at udrydde jøderne totalt under Adolf. Eichmann. Særlige afdelinger var militærorganisationen Waffen SS, der trådte i funktion 1938, og Gestapo SS, der fra 1944 overtog ledelsen af den militære efterretningstjeneste.

Stikker:

Dansk landsforrædder der f.eks. for penge angiver en modstandsmand til Gestapo.

Undtagelsestilstand:

Betegnelsen for perioden fra 28/8-1943 til 6/10- 1943, hvor det tyske militær indførte militær undtagelsestilstand og overtog kontrollen over de offentlige myndigheder.

Værnemager:

Værnemagerne var landsforræddere der, for at tjene store penge, arbejdede for tyskerne eller handlede med dem.


(kilde: www.vildmedhistorie.dk)