Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Bindeballe Købmandsgård

Bindeballe Købmandsgård grundlagt 1897.

I september 1897 samtidig med at Vejle-Vandel Jernbanen blev etableret genne Vejle Ådal, åbnede Jeppe Kristensen en købmandsgård i Bindeballe, i troen på, at hvor toget gjorde holdt, ville der opstå et lille samfund.

I hestestalden ved pakhuset kunne godtfolk få opstaldet deres heste når de skulle med toget til Vejle.

I 1957 blev tog ruten nedlagt, men den gamle købmandsgård består, og der har været handel uafbrudt gennem alle årene.

Bindeballe Købmandsgård er i fuld drift i de originale bygninger som en gammeldags blandet landhandel med personlig betjening. Købmand Reinholdt Jensen, der overtog stedet i 1973, er desværre ikke mere, men stedet drives stadig på den måde han indførte. I købmandsgården kan du bl.a. købe specialiteter som Bindeballe Bjesk, bitter, brændevin m.m.

På Bindeballe Købmandsgård findes også Danmarks største købmandsmuseum med en udstilling af gamle varer, skilte, inventar m.m. Samlingen rummer mere end 3.500 forskellige varer. De ældste er mere end 100 år.

Den gamle købmandsgård besøges årligt af over 100.000 gæster. Entre Voksne 10kr. børn gratis og stedet er helt bestem et besøg værd