Tip en ven           Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Bramming gruppen

Ved Sct. Ansgars kirke i Nørregade i Bramminge, findes en mindelund over fire frihedskæmpere fra området.
De fire er:
Hans Silas Nielsen født 19.9.18, død 10.3.45 i Ryvangen
Jens Thue Jensen født 25.6.22, død 10.3.45 i Ryvangen
Helge Brock Iversen født 20.6.24, død 10.3.45 i Ryvangen
Robert Nielsen Pedersen født 22.7.17, død 8.5.45 i Bramming

Indtil nu er det mest Hans Silas Nielsen, jeg har noget om
men Jens Thue Jensen er der skrevet en del om, især i bogen Thue som kan købes hos mig
 

Hans S. Nielsen.
En af vejene i Tjæreborg bærer navnet Hans S. Nielsens Vej. Den er opkaldt efter den unge, lokale modstandsmand Hans Silas Nielsen, som sammen med blandt andre Helge Iversen og Jens Thue Jensen fra Bramminge-gruppen blev henrettet af tyskerne i Ryvangen i marts 1945.

I købmandslære
Hans Silas Nielsen var søn af stationsforstander L. M. Nielsen, Tjæreborg Station. Hans mor var ud af Silladsen-slægten fra Rørdamgård i Tjæreborg.

Efter endt skolegang kom Hans Silas Nielsen i lære hos købmand Abildgaard Nielsen, Kongensgade 21, i Esbjerg. I 1940 aftjente han sin værnepligt i marinen. I 1942-1943 fuldendte han sin uddannelse på Den Jydske Handelshøjskole i Århus. Når han ikke var der, arbejdede han som kommis hos købmand Abildgaard Nielsen, hvor han havde været i lære.

Modstandsarbejdet
I efteråret 1943 gik Hans Silas Nielsen aktivt ind i modstandsarbejdet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med den lokale sognepræst, Ejlif Kroager (kendt fra Tjæreborg rejser).

Hans Silas Nielsens første aktioner var meget lokale. På Tjæreborg Station holdt der hver nat lange togstammer af tyske jernbanevogne, og Hans Silas Nielsen fandt på at tage smørevægen ud af samtlige vognhjul, som før eller siden derfor ville brænde sammen. Omkring 100 vogne lykkedes det ham at sabotere, inden han udvidede sine aktioner til også at omfatte åbning af plomberede jernbanevogne og fjernelse af indholdet, ventilgummi, cykeldæk og ammunition, fra dem. Hvad han ikke nåede at fjerne, sørgede han for at ødelægge.

Mere eller mindre frivilligt blev lokale borgere inddraget i dette arbejde. Lærer Carl Nielsen havde således givet Hans Silas Nielsen tilladelse til at opbevare nogle kasser med "organiserede ting" på Tjæreborg Skole. Da skolen blev beslaglagt af tyskerne, måtte kasserne flyttes - et arbejde, som husmand Søren Vejrup blev sat til.

Senere begyndte Hans Silas Nielsen også at stjæle pistoler fra tyske soldaters bælter rundt omkring på cafeer, på jernbanestationer og i tog. I begyndelsen af 1944 havde han således fået fat i en snes tyske pistoler. Hvad han på den måde kom i besiddelse af, blev straks givet videre til den militære Københavns-ledelse. I den kreds blev Hans Silas Nielsen omtalt som den første leverandør af illegale våben til den militære modstandsbevægelse i København.

Arbejdsområdet blev gradvist udvidet - Hans Silas Nielsen fungerede som kurer, som instruktør, som sabotør m.m. I et brev dateret d. 20. december 1944 skrev Vagn Bennike, der var leder af Region III, til Flemming Junker, der var tidligere regionsleder, men nu opholdt sig i England, følgende om Hans Silas Nielsen: "Han er meget arbejdsdygtig, og det er i ikke ringe grad hans skyld, at Sønderjylland så relativt hurtigt er kommet på fode begge de gange, regionen i løbet af sommeren har været brudt sammen".

Bramming-gruppen
På grund af sin indsats blev Hans Silas Nielsen en central person i det praktiske modstandsarbejde. Sammen med sin kammerat Mogens Friis og byleder Frants Gertsen var han således med til at stifte den såkaldte Bramminge-gruppe d. 3. juni 1944. Gruppen bestod af Jens Thue Jensen, Robert Pedersen, Niels Ortved og arkitekt Kjeld Kjeldsen og fik Hans Silas Nielsen som ansvarlig leder. Han instruerede de øvrige medlemmer i brug af sprængstof m.m.

Gruppen blev snart tydelige i området. Bl.a. sprængte den DSBs vandtårn i Bramming i luften. Natten mellem den 15. og 16. september 1944 rettede den en aktion mod Sejstrup-tunnelen, og den 30. september 1944 var Fanø-færgen Nordby sabotagemål.

Optrevlingen
I slutningen af december 1944 begyndte jorden for alvor at brænde under Bramminge-gruppen, og medlemmerne besluttede derfor at forlade Vestjylland. Hans Silas Nielsen og Jens Thue Jensen rejste til København d. 13. januar 1945, men kom nu hurtigt tilbage til Esbjerg, da de ikke fik sabotageopgaver i København.

Det blev en skæbnesvanger beslutning. Under en togrejse til Kolding d. 22. februar 1945 blev de genkendt og anholdt. De blev ført til Staldgården, hvor de blev afhørt under spark og anden form for tortur, som fik dem til at fortælle om forskellige aktiviteter, bl.a. om et våbenlager i Grimstrup Krat. Det blev de senere kørt ud for at påvise. Desuden medførte forhørene yderligere anholdelser i Esbjergs modstandsbevægelse.

Henrettelsen
Efter forhørene på Staldgården blev Hans Silas Nielsen, Jens Thue Jensen og Helge Iversen overført til Vestre Fængsel den 6. marts 1945. Den 10. marts 1945 om formiddagen blev de sammen med fire andre modstandsfolk ført fra Vestre Fængsel til Shell-huset for at blive stillet for en tysk krigsret. Den sluttede af med at afsige deres dødsdom til udførelse senere samme dag.

Ventetiden udfyldte de bl.a. med at skrive et sidste brev til forældrene. Hans Silas Nielsen skrev følgende:

Kæreste Far og Mor!
Det er mit håb, at I vil tage efterretningen om min død med så megen ro, som I kan. Jeg er jo kun en af de uendelig mange, der har måttet sætte livet til i denne krig. Måske bliver jeg selv befriet for en mængde. Jeg er jo desværre ikke, som jeg skulle være, og i en alder, hvor andre selv har familie, var jeg ikke nået så vidt.
Jeg har sparet en smule sammen, og hvad der er, vil jeg bede jer om at bruge på jer selv nu, hvor I kun har pensionen at leve af, vil I nok have brug for det. Jeg havde drømt om at kunne hjælpe jer, men det må nu blive ved det. Ikke mange har haft et hjem som jeg, og jeg kan ikke finde på ord, der kan sige jer tak for alt, hvad jeg har nydt af godhed hos jer. Mine sidste tanker skal gælde jer, og jeg ville ønske, at jeg helt kunne tro på, at vi mødtes igen. I vil nok hilse alle mine venner, efterhånden som I ser dem.
Til slut vil jeg ønske for jer, at I må leve roligt og godt i mange år endnu, og at I må være raske, så I ikke kommer til at føle jeres alderdom som en byrde.
Jeres søn
Hans

Sent om aftenen den 10. marts 1945 blev de syv dømte ført til henrettelsespladsen i Ryvangen og skudt. De blev begravet i en fællesgrav uden at blive lagt i kiste.

Familien underrettes
Den 15. marts 1945 modtog sognepræsten i Tjæreborg et fjernskriverbrev fra København.
Sognepræst var som nævnt pastor Ejlif Kroager, men han var gået under jorden på dette tidspunkt. I stedet blev det pastor Plesner fra Darum, der fik brevet. Det var fra Udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen, der bad ham videregive en besked til Hans Silas Nielsens forældre. Brevet lød:

Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark har underrettet Udenrigsministeriet om, at kommis Hans Silas Nielsen, født den 19. september 1918 i Skjern, hvis sidste bopæl var stationsbygningen Tjæreborg, ved tysk krigsret den 10. marts 1945 er dømt til døden "for delagtighed i jernbanesabotage og transport af våbenmateriale beregnet for sabotage" og at dommen er fuldbyrdet samme dag. Idet Udenrigsministeriet har den tunge pligt at viderebefordre denne meddelelse anmoder man efter aftale med Kirkeministeriet herr sognepræsten om at ville underrette den afdødes pårørende om foranstående. Man beder sig underretning om tidspunktet for meddelelsens videregivelse til de pårørende. (Kilde: esbjergbyhistoriskearkiv.dk).
 
De fire frihedskæmpere er begravet på:
 
Hans Silas Nielsen (Tjæreborg Kirkegård).
 
Helge Brock Iversen (Sct. Ansgar Kirkegård Bramminge).
 
Jens Thue Jensen (Sct. Ansgar Kirkegård Bramminge).
 
Robert N. Petersen (Sct. Ansgar Kirkegård Bramminge