Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Neuengamme

Koncentrationslejren Neuengamme
 
Knap 30km fra Hamborg ved hovedvejen til Berlin ligger den lille by Neuengamme. De færreste ved i dag, at her i denne egn lå en af Tysklands store koncentrationslejre, hvor 106.000 mænd, kvinder og børn var indespærret som fanger. Fanger, der rekrutteredes fra de fleste europæiske nationer. Fra Grækenland i syd, til Norge i nord. Fra Frankrig i vest til de østligste russiske republikker. Den lille by Neuengamme – med sin idylliske gamle kirke, det frugtbare land og de store gartnerier – afslørede ikke tragedien, der udspilledes her i årene 1938 -1945.
 
Lejrens opbygning
Den 13. december 1938 kom de første 100 fanger fra koncentrationslejren (KZ) Sachsenhausen ved Berlin/Oranienburg. De blev først indlogeret i et gammelt teglværk, som SS havde beslaglagt fra den tidligere jødiske indehaver. Dette teglværk skulle atter sættes i gang, gøres rentabelt og tjene penge til Hitlers sorte garde. Fangerne skulle også arbejde med at opbygge en langt større lejr. Chefen for det tyske politi og rigsfører for SS Heinrich Himmler og gauleiter Kaufmann i Hamburg havde store planer for fremtiden. Neuengamme skulle udbygges til en af de største lejre i det Tredje Rige! Man var klar over, at krigen var forestående. Fremmede lande ville blive besat af tyske tropper. Man ville få brug for arbejdsslaver fra disse lande og måtte derfor forudse, at det ville være nødvendigt at have en stor KZ i Hamburg området.
De 100 mand fra Sachsenhausen blev fulgt af 400 mand fra samme lejr i marts 1939. SS bevogtningsmandskabet blev forstærket med SS mænd, der var blevet uddannet og havde erfaring fra andre KZ. Man begyndte at bygge veje og værksteds- og boligbarakker af træ blev opført i den strenge vinter 1939/40.
 
Neuengamme bliver selvstændig KZ lejr
Lejren, der hidtil havde været en udekommando for KZ Sachsenhausen, blev 4. juni 1940 en selvstændig koncentrationslejr på andet trin, hvilket i SS terminologien betød tilintetgørelse ved arbejde. Fange tallet i lejren steg drastisk.Gestapo i Hamburg sendte en jævn strøm af politiske og kriminelle fanger til Neuengamme. Fra Sachsenhausen kom i juni 1940 en transport på 1000 mand og i august yderligere 500 mand.
 
Altid fugtigt, tåget og råkoldt
Lejrens beliggenhed i Elb deltaet på et meget lavtliggende område gjorde at der altid var fugtigt, tåget og råkoldt. Fangerne måtte arbejde ude i 10-11 timer om dagen. Den elendige forplejning, den utilstrækkelige beklædning og de primitive, uopvarmede, uhygiejniske boligbarakker uden køjer var et mareridt for fangerne. Arbejdet på teglværket, ved opbygningen af den nye lejr og ved havnebyggeriet ved Dove-Elbe var rene dødskommandoer. SS vagternes brutale forcering af arbejdet og mishandling af fangerne medførte, at 25-30 fanger døde af udmattelse hver dag.
I 1941 kom den første transport af fanger fra Auschwitz i Polen til Neuengamme. Fra Belgien og Holland kom flere tusinde fanger. I barakkerne steg belægningen til over 500 i hver barak, hvor der knap var plads til 300. Lejrens hygiejniske installationer var utilstrækkelige, vandet kunne ikke drikkes og latrinerne i barakkerne stank. Det kunne ikke lade sig gøre at vaske sig og alle slags sygdomme og utøj huserede.
 
 
Transporter af syge fanger, der aflives ved gas
Fanger, der var blevet fuldstændig udpint af det hårde arbejde og ikke kunne mere, blev sendt i store transporter i kreaturvogne til KZ Dachau ved München til den såkaldte ”invalidelejr”. Herfra blev de af den berygtede SS læge Heyde-Sawade videresendt til slottet Hartheim ved Linz, hvor alle blev aflivet med gas.
I oktober 1941kom 50 politibetjente fra Luxembourg til Neuengamme. Betjentene havde nægtet at lade sig rekruttere til polititjeneste for tyskerne i det besatte Jugoslavien. Samme år indrettedes en del af Neuengamme til ”krigsfangelejr”, hvor en transport på 1000 sovjetiske soldater blev anbragt under elendige forhold sammen med et antal tyske fanger. Sovjetiske officerer og politiske kommissærer i Den Røde Hær blev ved ankomsten til Neuengamme henrettet uden at blive optaget i lejrens kartotek.
 
Plettyfus epidemi 1941/42
I december 1941 udbrød en epidemi af plettyfus i Neuengamme. Arbejdet blev indstillet og fangerne blev indespærret i barakkerne. SS vagtmandskabet turde ikke betræde lejren af frygt for smitte. Dødeligheden r uhyggelig stor blandt fangerne, særlig de hollandske og belgiske fanger.
I løbet af knap 5 måneder var 652 af de 1000 sovjetiske krigsfanger omkommet. I den øvrige lejr var dødeligheden steget til det tredobbelte. I begyndelsen af februar 1942 kom den første medicin til bekæmpelse af epidemien.
 
Skærpede pryglestraffe
I april 1942 indførtes skærpede pryglestraffe efter ordre fra Himmler. I juni 1942 bestemtes det, at fangerne også skulle arbejde om søndagen. Lejrens jødiske fanger deporteredes til Auschwitz i Polen. Fra Belgien og Holland, samt fra de tyske KZ Dachau og Flossenburg ankom store transporter af fanger, for at erstatte de mange, der døde under tyfus epidemien. August 1942 henrettedes 13 polske og sovjetiske Røde Kors sygeplejersker i lejrens fængselsbunker. I september 1942 henrettedes 197 sovjetiske krigsfanger i bunkeren med gas. November 1942 henrettedes 251 sovjetiske krigsfanger ved skydning straks ved ankomsten til Neuengamme. De blev ikke optaget i lejrens kartotek og fik ikke fangenumre.
 
Arbejde for den tyske krigsindustri
Lejren var nu beboet af 13.000 fanger. I selve lejren fandtes en række fabrikker, hvor der udførtes arbejde for den tyske krigsmaskine: Jastram, Messap, Walther-werke og mange flere, samt et nybygget stort teglværk. Samtidig oprettedes de første arbejdskommandoer udenfor Neuengamme – såkaldte udekommandoer – virksomheder, hvis arbejdere var fanger fra Neuengamme, lejet som slaver af SS og under opsyn af SS vagtmandsskab. Af sådanne virksomheder kan nævnes: Prix-werke i Whittenberge v. Elben, Hermann-Goering-werke, Braunschweig, Salzgitter og Salzwedel, Borgward-werke-Bremen, Blohm-Voss Hamburg, Deutshe Werft Hamburg og mange flere. Den tyske storindustri havde mangel på arbejdskraft. SS solgte denne arbejdskraft og tjente millioner af Mark på sine slaver, der i disse udekommandoer blev behandlet endnu værre end i stamlejren Neuengamme. Hele denne menneskehandel er blevet udførligt behandlet og dokumenteret ved de allieredes krigsforbryder proces i Nürnberg.
 
 
 
Kvinder benyttes som slavearbejdere
Store kommandoer med kvindelige fanger hentet fra Auschwitz og Ravensbrück oprettedes som udekommandoer under KZ Neuengamme. Kvinderne måtte arbejde lige så hårdt som mændene. Af disse udekommandoer kan nævnes det tyske luftvåbens ammunitionsfabrik i Lübberstedt, Dräger-werke i Hamburg-Wandsbeck, samt tråd og metalværket i Salzwedel, der beskæftigede 780 til 3500 kvinder og var den største af disse industri udekommandoer. I alt fandtes 17 kvinde kommandoer under KZ Neuengamme.
Af andre kommandoer kan nævnes bygningen af underjordiske fabriksanlæg til krigsindustrien, der fremstillede Hitlers hemmelige våben som V-I og V-II. Her beskæftigedes mange fanger som f.eks. i A.I Lengerich (200), A.II Porta-Westfalica (1200), heraf mange danskere og A.III Helmstedt (1300).
 
Udekommando på engelsk område
I løbet af 1943 ankom store mængder fanger fra tyske KZ lejre, i de besatte områder. I februar 1943 blev 1000 fanger udtaget til 1. SS bau-brigade, som indsattes ved oprydningsarbejde i vesttyske byer efter bombeangreb i Düsseldorf, Duisburg o.s.v. og som til slut blev anbragt og beskæftiget ved fæsningsbyggeri på den engelske kanal ø Alderney, der var besat af tyske tropper.
 
 
Bergen-Belsen opbygges
I begyndelsen af 1944 sendtes en kommando på 120 fanger fra Neuengamme for at påbegynde opbygningen af KZ Bergen-Belsen. Efter de allieredes invasion i Normandiet den 6.juni 1944 deporteredes franske og fanger af andre nationaliteter fra Compiegne til Tyskland. Således ankom til Neuengamme den 6. Juni 2000 franskmænd, 16.juni 1460 fanger af forskellige nationaliteter og den 15.juli 1580 fra Compiegne. I slutningen af maj 1944 kom 800 grækere fra Athen, efter de store strejker rettet mod tyskerne i denne by. Den truende sovjetiske fremrykning på Østfronten medførte, at tyskerne deporterede tusinder af fanger fra den berygtede KZ Riga Salsaspils til Neuengamme.
 
Attentatet på Hitler
Efter det mislykkede attentatforsøg på Hitler den 20.juli 1944 foretog Gestapo en omfattende razzia på regimets modstandere. De blev fængslet under den såkaldte ”Gewitter Aktion” og fanger taget i Hamburg området indsattes i Neuengamme af Gestapo den 25. Og 27. August. Det drejede sig om over 1000 fanger, mest ældre tyskere, der tidligere havde været i KZ eller tugthus.
 
De danske fanger
De første danske fanger ankom til Neuengamme den 15.september 1944 og omfattede 195 fanger fra Frøslevlejren, fulgt af det danske politi den 20.september omfattende 1981 betjente, der efter et kort ophold i Neuengamme deporteredes til KZ Buchenwald ved Weimar. Deportationerne af danske til Neuengamme fortsattes og de sidste danske kom til lejren, så sent som i marts 1945.
 
Aktion Eicmann
Den 24.oktober 1944 ankom en transport på 2000 fanger fra KZ Dachau. Blandt disse fanger havde omkring en tredjedel været fanger siden nazisternes magtovertagelse i 1933. De havde alle været bveskæftiget i lejradministrationen i Dachau som blok ældste, lejrskrivere, forarbejdere etc. I efteråret 1944 ankom jødiske fanger fra Bergen-Belsen og en transport fra Budapest på 1000 fanger i forbindelse med den såkaldte ”Aktion Eichmann”. De ungarske jøder skulle sælges til de allierede for biler eller andre krigsvigtige varer. Fra Neuengamme udsendtes til stadighed arbejdskommandoer bl.a. til lejre ved Ems kanalen, hvor mange danske var med, som i lejrene ved Dalum og Versen/Meppen. Mange arbejdskommandoer vendte tilbage til Neuengamme fra udekommandoer. Fangerne ankom i fuldstændig nedbrudt stand for efter få ugers forløb at omkomme i de overfyldte stinkende revier blokke (hospitalsbarakker).
 
Sammenbruddet og redningen af de skandinaviske fanger
Også i 1945 fortsatte den stadige til- og afgang af fanger. Gestapo fortsatte med at sende fanger til lejren. Danskere fra Frøslev og hollændere fra Groningen og Amersfort samt evakueringstransporter fra Sachsenhausen, Stutthof og andre KZ og lejren fyldtes til bristepunktet.
Greve Folke Bernadottes aktion i samarbejde med nordmænd og danskere, det danske civilforsvars korps samt Dansk og Svensk Røde Kors kom i gang i marts 1945. De danske og norske fanger samledes i en særlig lejr i Neuengamme. Hjemtransporterne af syge og ældre danske fanger blev påbegyndt og den 20. April 1945 evakueredes de sidste skandinaviske fanger af de hvidmalede danske rutebiler og kølevogne til Frøslev og Møgelkær ved Horsens og derfra videre med tog gennem Danmark til friheden i Sverige.
 
Lejren tømmes for fanger
Den 1. og 8. april 1945 afgik to transporter af invalider og syge i retning af Bergen-Belsen. Transporten den 8. april nåede ikke frem, da engelske tropper på dette tidspunkt befriet lejren. Transporten ankom efter at have flakket rundt til Sandbostel mellem Bremen og Hamburg. Mange fanger var da døde af udmattelse eller skudt af SS vagterne, der dræbte alle fanger der ikke kunne følge med.
 
20 børn henrettes
Den 20.april 1945, samme dag de skandinaviske fanger blev befriet, indløb ordre fra Berlin om, at 20 jødiske børn, der var blevet benyttet af SS lægerne til eksperimenter med tuberkulose, skulle ombringes. Børnene blev sammen med to franske læger og to hollandske plejere, der havde passet børnene på revieret i Neuengamme, bragt til en skole i Hamburg/Bullenhuser Dam. I skolens kælder blev børnene, lægerne og plejerne ombragt af SS. Henrettelsen blev foretaget på den mest bestialske måde – ved hængning. I den samme kælder henrettedes få timer efter 30 sovjetiske fanger.
Samme dag sendtes fra Gestapo i Hamburg 58 mandlige og 13 kvindlige fanger til Neuengamme med ordre om henrettelse. Fangerne blev indespærret i fængselsbunkeren, men det lykkedes en del af de mandlige fanger at gøre modstand og den berygtede SS Obersturmführer Thuman og flere af SS bødlerne blev såret. SS folkene gjorde derefter kort proces med fangerne ved hjælp af håndgranater og maskinpistoler.
Derefter begyndte lejrens endelige evakuering. 358 prominente franskmænd alle højtstående medlemmer af den franske modstandsbevægelse blev bort transporteret i retning mod KZ Flossenburg ved den tysk tjekkoslovakiske grænse. Den 26 april afgik den sidste transport af fanger med jernbane i retning mod Lübeck , hvor de blev anbragt ombord på de tyske transportskibe (tidligere passagerskibe) ”Cap Arcona”, ”Thielbek”, og ”Athen”. I mellemtiden blev alle lejrens arkiver brændt. Den 29.april 1945 blev 368 tyske fanger iklædt værnemagtsuniformer og under bevogtning af 280 SS soldater indrulleret i SS særkommando ”Dirlewanger” og sat ind mod engelske troppers fremstød ved Lauenberg. De sidste fanger fra forskellige arbejdskommandoer forlod den 30.april 1945 Neuengamme under bevogtning af lejrens sidste SS mænd i retning mod Flensburg.
 
Katastrofen i Neustadterbugten
Den 2. Maj lykkedes det for en gruppe af de fanger, der var blevet tvunget ind i SS division Dirlewangers rækker at slå sig igennem SS spærrekæden ved banegården Hamburg/Langenhorn. Fangerne marcherede til Hamburg og sluttede sig til byens antinazister. Den 3 maj nåede de engelske tanktropper frem til Neustadt i Holstein, men få timer forinden havde Royal Air Force foretaget omfattende bombninger af fange transport skibene ”Deutschland”, ”Cap Arcona” og ”Thielbek”. Kaptajnen på transportskibet ”Athen” havde i tide vist det mod, at sejle retur til Neustadt, hvor han beordrede fangerne i land i sikkerhed. På denne måde reddede han næsten 2000 fangers liv, medens mere end 7500 fanger omkom under bombardementet af de andre skibe.
 
Samtlige udekommandoer fra Neuengamme – fra den hollandske grænse til kommandoer i Harzen led store tab ved udmattende marcher på de tyske landeveje i de endnu ubesatte områder. Fangerne blev drevet frem og tilbage uden retningslinjer. Fanger, der faldt om af udmattelse, blev henrettet af SS vagterne ved nakkeskud. Langs vejene lå tusinder af fangers lig.
 
De mange nationer
Gennem koncentrationslejren Neuengamme passerede 87.500 mandlige og 13.500 kvindelige fanger. Disse fordeler sig som følger på de enkelte nationer:
 
Mænd Kvinder
Belgien 4.500 200
Danmark 4.880
England 10
Estland 150
Frankrig 11.000 300
Grækenland 1.250
Holland 6.650 300
Indokina 25
Italien 850
Kanada 1
Kroatien 500
Letland 4.000
Lithauen 700
Luxembourg 50
Norge 2.500
Polen 13.000 4.100
Sovjetuni 15.000 4.350
Serbien 150
Spanien 750
Tjekoslovaki 1.550 400
Tyskland 8.800 400
Ungarn 1.400 1.200
Ukraine 8.500 1.000
Østrig 300 20
Andre nation1.311 300
 
Hertil kommer 198 personer opført ved navn, men uden nummer, 818 optalte henrettelser – uden at dette tal kan opfattes som sikkert, skydningen af 43 sovjetiske fanger, henrettelsen af 197 og senere 251 sovjetiske krigsfanger ved gas, henrettelsen af 13 polske og sovjetiske sygeplejersker, 1000 sovjetiske krigsfanger og derudover 2000 politifanger, der ikke måtte komme uden for Neuengammes inderste lejr, der var omgivet af strømførende pigtråd. Disse fanger var indsat bl.a. fra Gestapo hovedkvarteret i Hamburg. Altså samlet yderligere 5000 fanger, der ikke havde fået fangenummer og som for manges vedkommende ikke blev opført i lejrens kartoteker og af samme årsag ikke figurerer noget sted. Med undtagelse af de 1000 sovjetiske fanger, der er gravsat i en mindelund ved Hamburg, findes disses grave kun for enkeltes vedkommende.
I de første år blev fangerne tilintetgjort ved tortur og mishandlinger, de blev jaget ind i det elektriske hegn, der omgav lejren, eller blev jaget ind over SS vagtkæderne og skudt ”på flugt”. Lejrens bødler henrettede fanger i bunkeren med gas eller ved hængning. Medicinske forsøg blev foretaget på fangerne og syge fanger blev dræbt ved injektion med benzin. Også sulten blev taget i brug ved den elendige og vandfyldte kost. Senere blev parolen ”Vernictung durch Arbeit” – tilintetgørelse ved arbejde.
 
I den sidste kvartalsberetning for tiden 26. December 1944 til 25. Marts 1945 til SS i Berlin erklærede Neuengammes ansvarlige lejrlæge dr. Trzebinski, at ”6224 dødsfald har fundet sted i perioden, herunder 95 kvindelige fanger”:
 
Det samlede antal på fanger døde i KZ Neuengamme beregnes forsigtigt til 55.000 mænd, kvinder og børn.
Koncentrationslejren Neuengamme blev et fuldbyrdelsessted for Gestapo hovedkvarteret i Hamburgs ugerninger.
Efter en særbefaling fra cefen for RSHA (Rigssikkerhedtjenesten) Amt IV – gruppefører Heinrich Müller – af 12.juni 1942 fik Gestapo frie hænder til at anvende skærpet forhør og særbehandling af fanger. Gestapo dækkede sig ind under denne særbefaling og tog sig frie hænder til vilkårligt og uden rettergang og uden dom at foretage henrettelser og lod disse ugerninger foregå bl.a. i Neuengamme.