Tip en ven           Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Sommerferien 2006

 
Så blev det endelig ferie og tid til at komme af sted på årets sommerferie. Vi kørte hjemmefra nogle få minutter over 7. Det regnede og var temmelig gråt, men det gik hurtigt over da vi kom af sted. Ved 8 tiden passerede vi den nye Lillebæltsbro, som slet ikke er så ny mere.  Den første Lillebæltsbro (også kaldt Den Gamle Lillebæltsbro), der blev indviet i 1935, er en vej- og jernbanebro som går fra Snoghøj i Jylland til odden vest for Middelfart på Fyn. Opførelsen bød på store udfordringer fordi bropillerne skulle placeres på vanddybder op til 35m. Strækningen over vand er 825m og hovedspændet er 220m, hvilket dengang var usædvanlig stort; største frihøjde er 33m. Som følge af den kraftigt stigende biltrafik, blev det i 1963 besluttet at bygge en ny bro fra Lyngs Odde til Stavrby Skov. Den anden Lillebæltsbro (Den Nye Lillebæltsbro) blev indviet i 1970 som motorvejsbro med 6 vejbaner. Den er Danmarks første hængebro med en længde over vandet på 1080m og et hovedspænd på 600m. Tårnene (pylonerne) af beton er 120m høje og bærer de to hovedkabler af stål som bro banen hænger i; største frihøjde er 42m.

 

Første stop var den første rasteplads på Fyn, her holdt vi ind og fik morgenkaffe og rundstykker. Vi holdt pause i ca. en halv time og kørte derefter videre mod Sjælland og for første gang skulle vi over Storebæltsbroen i egen bil. Storebæltsbroen er en jernbane- og vejforbindelse over Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Broen har en total længde på 18km og omfatter Øst tunnelen - en 8km lang jernbanetunnel mellem Sjælland og Sprogø, Østbroen - en højbro til biltrafik på samme strækning, og Vestbroen - en lavbro til tog- og biltrafik mellem Sprogø og Fyn. Vestbroen på 6,6km er Europas længste kombinerede vej- og jernbanebro. Østbroen med et hovedspænd på 1624m og en total længde på 6,8km, verdens næst længste hængebro efter Akashi Kaikyo-broen i Japan.   

Projektet blev vedtaget 1987, togforbindelsen blev åbnet 1997, og vejforbindelsen 1998. Vi kørte videre til Tuelsø rasteplads på Sjælland, hvor vi fik en mundfuld forfærdelig kaffe på en af de mange men desværre ofte elendige Monarch restauranter der findes på motorvejene, så der var vi ikke ret længe.

 

Undervejs så vi en bil med et ret sjovt logo: Vi drikker det vi kan, resten kører vi med her.

 

Endelig nåede vi Amager, men da det endnu ikke var tid til at tjekke ind på Vandrehjemmet, gik vi en tur i Fields, det store nye varehus på Amager, varehuset er indrettet på en ret behagelig måde idet alle spisesteder (og der er mange) er placeret på en etage, alt tøj er samlet i en gruppe og på den måde er hele varehuset bygget op så man ikke skal fare fra den ene ende til den anden for at sammenligne priser og varer. Vi spiste vores middagsmad på en af restauranterne, inden vi kørte til vandrehjemmet. Efter indtjekning tog vi metroen ind til Christianshavn, hvor vi gik en tur langs havnen og derefter gik vi op gennem byen. Vi fandt en lille baggårds restaurant, Boiz hvor vi nød en enkelt øl, vi blev enige om at stedet vist nok var en bøssebar, men der var hyggeligt og der var også andre familier der havde forvildet sig derind. Dagen sluttede med en tur i Tivoli, og derefter aftenhygge og notatskrivning på vandrehjemmet.

 
 

Efter en rolig nat forlod vi vandrehjemmet ved 8 tiden, og kørte mod Sverige. Først gennem tunnellen og derefter over broen, som er en bro- og tunnelforbindelse med firesporet motorvej og dobbeltsporet jernbane mellem Danmark og Sverige, indviet 1.7.2000. Forbindelsen omfatter en kunstig halvø ud for Amagers kyst, en 3,7km lang sænketunnel, den kunstige ø Peberholm syd for Saltholm og en 7845m lang bro til den svenske kyst ved Lernacken.

 

Det var lidt sjovt lige da vi kom til Sverige for de vejskilte der i Danmark er rød og hvide, var pludselig blå og gule. Første stop var Landskrona hvor vi måtte spørge om vej til Citadellet selvom vi var meget tæt på, for den vej vi holdt på var spærret og vi kunne ikke se hvordan vi kom i rigtig retning. Den mand vi standsede snakkede glimrende Dansk og fortalte os vejen og at Landskrona er en rigtig god by at holde

ferie i, da vi fandt den rette vej startede vi med at købe 2 ”Frallor”, som er rundstykker.

 

Derefter gik vi ind på området ved Citadellet som er et rigtigt skønt natur område, der gik vi rundt en times tid. Citadellet, er anlagt af Erik af Pommern i 1500 tallet, med velbevarede tredobbelte voldgrave, volde og fremskudte bastioner med rundtårne. I parken findes Sveriges ældste kolonihaver, og bygninger med hjemme sløjd, håndværk, skulpturpark og kunsthal. Vi så blandt andet et flag vi ikke kendte, rød dug med gult kors, vi spurgte en parkarbejder og han fortalte at det var det skånske flag.
 

Derfra kørte vi videre mod Råå, som ligger ved den sydlige udkant af Helsingborg og har navn efter Rå-åens udløb i Øresund. Råå var tidligere et betydeligt fiskerleje og skipper samfund. Her er stadig en lille havn, med det lille museum for fiskeri og søfart. Lidt nord for havnen ligger Råå by med gamle små lave fiskerhuse langs smalle gader. Ved stranden nord for byen ligger Råå Vallar, som er ca. 2km lange forsvarsvolde fra begyndelsen af 1700 tallet, forsvarsværkerne skulle skærme mod danske landsætninger. Vi gik en tur på havnen, men der var ikke meget at kigge på, så vi kørte udenom Helsingborg og videre mod Kullen. På vejen passerede vi Sofiero Slot, med en af Skånes bedste restauranter. Parken rummer 10.000 store Rhododendron buske, roser, damme, kildevæld, urtegårde og eksotiske træer. Vi ville gerne ha været derind men priserne var temmelig høje så det opgav vi igen

 

Vi kørte ind på Kullen-halvøen. Kullen-området er meget afvekslende med stejle klipper, bratte kløfter, bugter med rullesten, græs og lyngklædte overdrev (overdrev = et uopdyrket område omkring en landsby som før i tiden brugtes til græsning), små søer og mosehuller. En stor del er dækket af skov, mens klipperne er bevokset af roser, slåen og hvidtjørn. I Viken, en hyggelig gammel fiskerby med smalle gader, mølle, kirke og mange sommergæster, stoppede vi for at spise. Vi fik stegte grønsager, ris og kylling på en Thai restaurant, The Lion of Asia, det var rigtig lækkert bagefter gik vi en tur ud på molen, hvorfra vi kunne se Kronborg Slot. Vej 111 rundt om Domsten fører til Beredskabsmuseet, der er et underjordisk militært anlæg fra 2.verdenskrig. Herfra ville svenskerne have beskudt Helsingør, hvis tyskerne ville have invaderet Sverige derfra.

 

Höganæs er den største by på Kullen-Halvøen. Store dele af byen er stadig undermineret på grund af den massive kul brydning der fandt sted her sidst i 1700-tallet. Udenfor Höganæs ligger Krapperup Slot, der har hovedbygning på hver sin side af vej 111. Efter 7 års krigen i 1570 blev slottet omdannet til en herregårdsborg, omgivet af dybe voldgrave, der stadig findes, parken er åben for offentligheden.

Lige før byen Mölle ses den ensomt beliggende Mölle Kirke for foden af Kullaberg, en rigtig flot kirke der ligger ganske sjovt, klæber sig nærmest op af klippesiden. Der er stemning og atmosfære ved havnen og i sæsonen udgår der bådture rundt om Kullaberg herfra. Her findes også et lille museum for søfart og teknik. Villaer, pensionater og hoteller klæber sig lige som kirken op af klippesiden.

Vi kørte videre for at komme op til Kullens fyr ude ved spidsen af Kullen som med sine 88m Sveriges højest beliggende og Skandinaviens mest lys stærke fyr. Undervejs passerede vi et betalings sted og måtte af med 40 Skr. for at komme videre, hvilket var helt i orden da pengene gik til vedligehold af området. Vi kom op af en meget stejl bjergvej og fandt så et skilt mod et cafeteria ved Ransvik. Det gik stejlt ned mod cafeteriet (et fald på 19%) og da vi nåede parkeringspladsen skulle vi endda videre ned af en lang række trapper. Det var et rigtigt hyggeligt sted, med en fantastisk udsigt, og masser af badende mennesker, her drak vi en kop kaffe og kørte igen mod Kullens fyr, men vi kunne ikke køre helt derud og vendte derfor om og kørte mod Halmstad, hvor vi havde en adresse på en Campingplads i Gullbranna.

 
 

Vi havde ikke den nøjagtige adresse så gps´sen kunne ikke finde pladsen, men vi spurgte en dame om vej og fandt hurtigt frem til den mest livlige campingplads jeg nogensinde har set. Der var simpelthen folk overalt, rigtig mange der drønede rundt på cykel, så fodgængere måtte springe for livet. Der var en sjov konkurrence i gang, nogle børn var i gang med at stable sodavandskasser mens de sad på dem og var fastgjort til en kran, den ene pige nåede 32 kasser inden stakken væltede og hun hang i snoren, der var gang i minigolf og tennis, grill og der var endda en boghandel og en kirke med klokke og det hele midt på pladsen.

Da vi havde fået anvist vores plads og sat teltet op, kørte vi ind til Halmstad.

 

Halmstad formedes fra 1200-tallet og fremad. Den første by lå ved Övraby et stykke fra udmundingen af åen Nissan, men flyttedes i 1300-tallet tættere på udmundingen. Halmstad var en vigtig by, faktisk vestkystens største i middelalderen. Rundt om den middelalderlige kerne byggedes i 1600-tallet de befæstningsvolde, som vi i dag kan se rester af ved Nørre Port og langs Karl XI mur. Det 4-længede Halmstad slot ved åen Nissan, som byggedes i 1600-tallet af den danske kong Christian IV, er landshøvdingens residens. Foran slottet står skulpturen Råmärke (1995) af Carl Magnus, og bagved slottet ligger en af verdens mindste fuldriggere, skoleskibet Najaden, bygget 1897. Najadens venner har omvisninger her hele sommeren, med cafe og underholdning, men det kom vi desværre for sent til at opleve. Vi kørte ud til Udsigtstårnet på Galgeberget i den nordlige del af byen, ved Landala søen. Fra Udsigtstårnet (bygget 1897) skulle man have en vidunderlig udsigt over Halmstad, men det øverste af tårnet var lukket af så man ikke kunne komme op og ud, så den udsigt fik vi ikke meget ud af. Vi kørte tilbage til Gullbrannagårdens Camping, hvor der bestemt ikke var kommet mindre liv. Det eneste sted hvor der ingen mennesker var, var i tv stuen så der satte vi os med dagens notater og en flaske rødvin.

 
 

At sove i telt er hyggeligt, men svært at vænne sig til og jeg kan ikke prale af at jeg fik sovet for meget, både fordi det var ujævnt og fordi jeg hundefrøs, så det var en hel fornøjelse at stå op og gå i et rigtig varmt brusebad. Da jeg var færdig, gik jeg om og tømte vores bil den trængte kraftigt til en oprydning, da bilen var tom fik jeg vækket de andre og vi fik hurtigt pakket teltet og bilen sammen og afregnet for pladsen. Vi kørte mod Varberg, undervejs var inde på en halvrund motorvejs cafe der lå rigtig flot og fik morgen kaffe.

 

Det første planlagte stop var Falkenberg, som er en hyggelig by med en del aktiviteter sommeren i gennem, såsom visefestival, jazz og bluesfest, i den sydlige del ligger den meget populære Skrea Strand. Der er torvedag onsdag og lørdag på det gamle rådhustorv med fontæne. Gaderne har beholdt sit middelalderlige forløb og specielt i bydelen Gamla Stan kantes de brolagte gader mange steder af gamle træhuse fra1700-tallet, men det eneste vi skulle se her var Tullbroen som er en kampestens bro med fem hvælv fra 1761 der fører over den 230km lange Ätran. På østsiden af broen kan man finde noget som påstås at være ruiner fra middelalderborgen Falkenberghus, der blev raseret i 1434 under Engelbrektoprøret, men der var nu ikke noget ruin at se.

 
 

Derfra kørte vi mod Glommen en lille havn med erhvervsfiskere og fiskeudsalg. Det var meningen vi skulle se vandre stenen Glumsten, en stor vandreblok og samtidigt et urgammelt sømærke, men den fandt vi ikke så den var nok vandret sin vej.

 

Derfor fortsatte vi til Varberg. Det bedst kendte besøgsmål i Varberg er givetvis Varbergs fæstning, og Strandpromenaden langs med havet, men der findes en del andre interessante ting at kigge på og flere pladser at besøge, med både museer, legeland og gamle bygninger, dog er der meget få bygninger fra før 1863.


Strandpromenaden var en oplevelse med store klipper og der var to stier, en der gik langs vandet og en sti de gik mellem 2 store granit formationer. Vi gik på den ene sti på vej ud til fæstningen og på den anden da vi gik tilbage. Vi gik rundt på Varberg havn, hvor vi blandt andet så et glaspusteri og fik lidt at spise. Vi gik ikke ind på fæstningen men kørte i stedet videre nordpå.
 
Vi måtte spørge om vej 2 gange inden vi endelig fandt hen til Sunnväre Kvarn, en stor Hollandsk mølle, som vi slet ikke skulle se men derfra kunne vi finde vejen til Borrås Skåra, En km før vi kom til Borrås Skåra passerede vi Åkraberg Gård, en fredet, men meget forfalden 4-længet bjælkegård fra 1737, med stråtag. Skåraen er en 100m lang og 15m dyb sprække i en høj klippe.

En smal sti fører igennem sprækken og op til toppen, det er en meget stejl, hård tur op til toppen, men det er absolut besværet værd, hvis man virkelig vil fornemme klipperne. Da vi skulle derfra, bad vi gps´sen om at køre til Göteborg og det var en sjov oplevelse, den førte os ind på en meget smal, stejl grusvej som viste sig at føre direkte ned til tilkørslen til motorvejen mod Göteborg.
 

Göteborg er ikke en by for uøvede Danskere i den Svenske trafik. Gps´sen begyndte at drille da vi nåede til lidt før Göteborg, den gik simpelthen i baglås, så vi fandt en frakørsel fra motorvejen, drejede af og fandt en tankstation, og efter lidt besvær fik vi genstartet den og turen kunne fortsætte, men at køre bil i Göteborg er en temmelig besværlig ting da gaderne ligger så tæt at man ikke når at reagere på gps´sens anvisninger før man er kørt for langt. Efter en del fejlkørsler fandt vi endelig vandrehjemmet, men alt var desværre optaget. Da det havde været gråvejr med mange regnbyger hele dagen, faldt vores første valg på et vandrehjem, men nu besluttede vi os for at leje en hytte, vi vil så vidt muligt forsøge på at undgå et vådt telt når vi skal af sted næste morgen. Vi valgte at køre til Krono Camping Åby, i udkanten af Göteborg hvor vi fik en hytte.

 

Da vi havde drukket en kop kaffe tog vi bussen og en sporvogn ind til centrum, vi kom af med 80 Skr., hvilket vi syntes var rigeligt indtil vi fandt ud af at billetterne gjaldt til både bus og sporvogn i tre timer. Göteborg er en alt for stor by til vores smag, så vi tullede bare lidt rundt, fik lidt at spise og tog bussen hjem igen og det nåede vi på samme billet så det var jo alligevel ikke dyrt.

 
 Vi spiste youghurt i hytten, pakkede sammen og kørte derfra ved 8.30 tiden. Vi satte kursen direkte mod vandfaldet i Trollhättan. Trollhättans opståen og vækst skyldes udnyttelsen af Göta Elvens vandkraft. Syd for centrum ligger Trollhättanfallen som byen har navn efter. Det er dog kun på bestemte tider at der er vand i de 32m fald, efter at der blev etableret kraftværker i 1910. Ved hvert udslip der kun varer få minutter går der 300.000 l/sek. ”til spilde” bare for at glæde turisterne. Det ses bedst fra Oskarbroen. Desværre var der ikke noget udslip i dag, så det eneste vi fik set var det næsten udtørrede leje.
 
Længere mod syd så vi de tre slusesystemer, vi sad og kiggede på nogle både der blev sluset igennem, vandforskellen var adskillige meter. Efter lidt ærgrelse over at vi ikke fik set vandfaldet gik turen videre og vi kunne glæde os over at vi senere i dag kommer til at se Marstorpfaldet.   

Vi havde besluttet os til at undgå alt for meget ekstra kørsel i dag, så derfor satte vi kursen direkte mod Lidköping som har været købstad siden 1446. Før det lå her en handelsplads ”Köpingen ved Lidån” og det er den eneste middelalderby ved Vänern. Gamla Staden på østsiden af Lidån har omkring Limtorget noget ældre bebyggelse, men det er kun gadenettet, der rækker helt tilbage til middelalderen. Den nyeste del af byen, Nya Staden blev anlagt i 1670erne på vest siden af Lidån og her finder man mange pæne ejendomme, forretninger, restauranter, konditorier og cafeer. I en stor flot træbygning, som tidligere var jagtslot i Läckö, og blev flyttet til byen er der i dag indrettet  Rådhus. Vi fik øje på en pavillon i vandet og besluttede at se om vi kunne få noget at spise der, det kunne vi. Vi fik en rigtig lækker fiskefilet, med kartofler og hummersauce, salat, brød, og smør og bagefter kaffe og småkage, for kun 69,- Skr. Bagefter gik vi en tur langs kanalen og så nogle flotte springvand.

 
 

Så gik turen ud på KinneKulle, et plateau bjerg, bestående af 5 forskellige bjergarter og er muligvis 540 millioner år gammel, og meget afvekslende. Vandreruten Kinnekulleleden på 45km fører forbi mange af de spændende steder i dette fredede naturområde, hvor en stor del er dækket af skov. Ved den lille havn i Blomberg ligger et Vikingeskib, Sigrid Storråda en fuld kopi af et norsk Gokstadskib, 24m langt og godt 5m bredt, ved skibet var der en udstilling og en lille butik, som havde lukket. Ved Högkullen er der et udsigtstårn, med en flot udsigt over området. I Husaby ses rester af en stor bispeborg fra 1480.

 

Endelig gik turen mod Martorpsfallet et seværdigt vandfald, som der stod i vores beskrivelse. Efter lidt besvær fandt vi endelig stien der efter en gå tur på lidt over en kilometer skulle føre os hen til vandfaldet, det var en flot natur sti, med store sten, græs, køer der græssede og små broer over de elektriske hegn.

Vi fulgte skiltene og det gik bare derudaf, indtil skiltene pludselig viste at vandfaldet lå den anden vej, så vi vendte om og fik øje på et skilt der viste at her var vandfaldet, men det var tørlagt og der stod kun et skilt hvorpå der stod at om foråret er vandmængden højst og fosser ud, men i meget tørre sommer måneder kan det være helt tørlagt. Vandfaldet og bjerg formationen ser man bedst nedenfra. Øv, endnu et tørlagt vandfald og ifølge det vi har planlagt var det turens sidste vandfald.

 

Vi kørte til Ekuddens Camping lidt udenfor Mariestad, en rigtig lækker campingplads lige ved Vänerns bred. Tanja fik lov at svømme og lege havfrue, mens vi satte teltet op, bagefter gik vi i kiosken og købte lidt pålæg til vores aftensmad, som vi spiste ved søbredden. Bagefter fik Tanja et spil minigolf, hun klarede de 12 huller på ”kun” 75 slag og senere legede hun på legepladsen, med både ”norskere” og svenskere. Reelt set er det først nu vores ferie starter for nu er vi ved Götakanalens begyndelse og det var jo kanalen der var målet for ferien.

 
 

For en gangs skyld skulle vi ikke pakke sammen da vi stod op, vi tog bare bilen og kørte til Sjötorp, For båd folket er Sjötorp den første (eller sidste) kontakt med Götakanalen Den som søger efter hyggelige kanalmiljøer, gør klogt i at besøge Sjötorp der er et velbesøgt udflugtsmål. Til de store turistattraktioner hører at se bådene gå gennem sluserne.

 I Sjötorp startede vi med at købe et oplevelseskort til Götakanalen, det er et kort der giver rabat mange steder langs kanalen. Det første sted vi fik rabat var i kanalmuseet i Sjötorp.

Vi troede det var et museum der handlede om tilblivelsen af kanalen, men det handlede mest om skibene der havde sejlet på kanalen og deres motorer. Bagefter gik vi en tur langs slusen og så en tur båd (Bellevue) blive sluset igennem. Fra Sjötorp kørte vi til Lyrestad der hvor Götakanalen krydses af E20 jernbanen.   

I Lyrestads ”havnemagasin” fra 1823 kan man ganske gratis blandt andet se hvordan en landhandel så ud ved århundrede skiftet, telefoner i alle afskygninger og lidt beboelse. Ved Lyrestad skulle vi også se en miniature udgave af den vestlige del af kanalen, men den kunne vi ikke finde, så i stedet gik vi ind til en købmand og købte lidt brød, resten havde vi med og så satte vi os ved kaj kanten og spiste vores frokost. Derefter kørte vi videre mod Töreboda, men Gps´sen vil helst have os på de store veje og vi vil helst på de små veje, så efter at have kørt et stykke vej vendte vi om og kørte tilbage mod Lyrestad. Vi fandt hurtigt vejen langs kanalen, mod Töreboda og i løbet af kort tid havde vi også fundet miniature udgaven af kanalen, ved norrkvarn sluseområde. Det var et rigtig hyggeligt sted med rigtige små sluser, og veje der kunne gå op når legetøjs bådene skulle igennem, der var også nogle træhytter og sjove udskårne træstole, som skulle forestille trolde boliger. Tanja fik lov at lege mens vi tog os en kop kaffe (med rabat).

 

Derfra kørte vi til Töreboda hvor vi skulle se Europas mindste færge i rute trafik, men den kunne vi heller ikke finde og havnen kunne vi ikke komme ned på, så vi besluttede at køre hjem mod Mariestad. Lige inden vi kom ud af Töreboda, fik vi øje på skiltet ned til færgen og parkerede bilen. Færgen Lina er meget lille, den sejler frem og tilbage over kanalen, turen tager ca. 15sek. og koster 50 øre.

Der har sejlet en færge her siden 1919, men først i slutningen af 1930erne blev Lina bygget og sejladsen effektiv. Færgen sejler hver dag, hele dagen i kanalens sæson. Efter at have sejlet over kanalen gik vi en tur så vi kunne gå over en bro og komme tilbage til bilen. Vi var hjemme ved teltet klokken 3 og Tanja gik i svømmebassin bag campingpladsen, mens jeg fik vasket noget tøj. Senere spiste vi på campingpladsen, en rigtig lækker kyllingefilet med pommes frites og bearnaise sauce til kun 65kr. Resten af dagen brugte vi på at nyde naturen i området omkring campingpladsen.
 
 

Vi startede dagen med at pakke teltet sammen og køre mod Töreboda, hvorfra vi bare fortsatte turen hvor vi stoppede i går. Dagens første stop blev Forsvik. I 1810 påbegyndtes kanal byggeriet i Forsvik og her findes kanalens ældste sluse fra 1813, her er også den største niveau forskel i alle kanalens sluser, 3,5meter. I dag er Forsviks jern bro (Sveriges ældste) et fantastisk og levende industrihistorisk miljø og er også blevet noget af et dampskibs centrum, om sommeren sejler dampskibet ”Forsvik” ture på søen Viken og her bygger man en kopi af hjuldamperen Eric Nordevall. Målsætningen er at fartøjet søsættes i løbet af 2007.

 

Der var ikke meget at se i Forsvik, det meste var lukket, Vi var nok for tidlig på vej til en søndag i Sverige. Derfra kørte vi til Karlsborg hvor vi gik ud mod fæstningen, men vi havde glemt at sætte p-skiven så vi vendte om på halvvejen. I Karlsborg munder Götakanalen ud i Vättern. Ved fæstningen mødes man af et storslået bygningsværk. Mod landsiden ser man det såkaldte slutværn, 678m langt med 2-3m tykke mure, 263 kanon porte og tre tårne, og udenfor vold og voldgrave. Der er geværsal med plads til over 100.000 geværer. Fæstningen blev påbegyndt 1819 og op til 3000 mand inkl. Straffefanger blev sat i sving. Først i 1907 var anlægget færdigt, men også forældet, derfor blev det allerede i 1925 nedlagt. I dag bruges det som fæstningsmuseum og kaserne for blandt andet livregimentet og her ligger en garnisons kirke.  Man kan besøge fæstningen på egen hånd eller tage med turist toget på en historisk rundtur. De fleste vælger den guidede eventyrs tur, hvor historie og moderne teknik mødes på en helt speciel måde og man selv er en af deltagerne, her bliver historien levendegjort med kanontorden, fjendtlige angreb, geværsalver og mange andre ting. Desværre var denne tur lige startet da vi ankom så vi gik bare en tur på egen hånd. Bagefter kørte vi tilbage til havnen hvor vi fik gratis is og kaffe fordi vi havde oplevelseskortet.
 

Fra Karlsborg Kørte vi nord om Vättern og tilbage til Motala, lige over for Karlsborg. Motala er vokset frem der, hvor Motala Strøm løber ud i Vättern, over strømmen findes en gammel stenbro med ni hvælv. Der findes også en række interessante besøgsmuligheder i Motala (Motola Museum, Sveriges radiomuseum, Motala motor museum, Godegårds brugs- og porcelænsmuseum, von Platens grav) og der er mulighed for guidede ture.

I Motala var vi inde og spise til middag(burger og pommes). Der var havnefest eller lignende, så Tanja fik prøvet at hoppe i trampolin med seler på. Bagefter gik vi et par kilometer langs kanalen og kom ud til Baltzar von Platens grav, det var ham der var bygherre da kanalen blev bygget. Efter et par gode timer i Motala kørte vi til Borenshult. Borenshult har kanalens næst længste slusetrappe. Fem trapper i rad, med en total faldhøjde på 15,3m. Borenshult er et hyggeligt udflugtsmål med cafe, minigolf og mulighed for picnic. Ikke langt derfra ligger Borensberg sluse. Slusen er den eneste på øst siden som stadig arbejder ved hjælp af håndkraft. Vi sluttede af med at køre til Bergs sluser, hvor den nok bedst kendte sluse i Göta kanal ligger, Carl Johans slusetrappe ved Berg, består af intet mindre end 7 sluser.

På en kort strækning ændres højden med hele 18m. Derudover er der 5 slusetrapper lige ovenfor Carl Johan. Slusen var desværre lukket for i dag, men vi satte os ved kaj kanten og spiste vores mad. Derefter kørte vi til Sandvik Camping, ved den nordlige bred af søen Roxen, hvor vi slog teltet op 50meter fra vandet.
 
Man kan mærke at trætheden begynder at melde sig hos os alle sammen, vi er lidt mere morgensløve og meget villige til at springe nogle planlagte destinationer over nu. Derfor pakkede vi teltet sammen og kørte direkte til Himmelstalund Camping, ved Norrkøbing, hvor vi på grund af blæsten, kun med besvær fik teltet sat op igen. Derefter slappede vi et par timer inden Tanja og jeg tog bussen ind til Norrkøbing for at kigge forretninger og en stor park med kaktusser. Da vi nåede ind mod centrum så jeg et skilt mod turistbureau så der stod vi af, men det var vist en dårlig ide.  Vi gik et godt stykke så kom der et indkøbscenter i 2 etager, hvor vi gik ind og kiggede butikker, bagefter gik vi videre mod turist information, det tog et godt stykke tid at nå dertil, så da hun fortalte at parken lå i modsat retning orkede vi ikke at gå derhen men tog bare bussen hjem igen. Efter at have drukket vores eftermiddagskaffe kørte vi til Norsholm, det var meningen vi ville spise grillspett på kaptens Billes cafe, men det var ikke fisk som vi troede i stedet var det oksefilet og det gad vi ikke og slet ikke til de priser, derfor gik vi over gaden og spiste biksemad. Vi var tilbage ved teltet allerede lidt over 6 og aftenen gik bare med at skrive og slappe af.
 

Vi forlod campingpladsen efter et bad og en hurtig kop kaffe, og kørte til Söderkøping som er den anden sidste havn i Götakanalen. I Söderköping kanalhavn glider bådene ind og lægger sig ved den lange gæstehavns bro. Her findes et nybygget servicecenter i en del af den gamle silo. Selve siloen er ombygget til 14 lejligheder, i syv etager med en suveræn udsigt over kanalen og byen. Bag byen rejser Ramunderberget sig brat (76m). En stejl sti fører op til en middelalder borg fra 500-tallet og et lille udkigstårn herfra er der en fantastisk udsigt over byen og kanalen. Vi kørte ikke til Mem som afslutter (eller begynder) kanal turen. Her forenes Østersøen og Göta kanalen og det var her hele kanal byggeriet indviedes i det gamle lager i 1832 af Kong Karl XIV Johan. I dag er lageret cafe og vandrehjem.

 

Vi kørte mod syd øst og Skt. Anna Skärgård, som er et sted med mange muligheder for den, der vil udforske et skærgårds område. En nyere bro forbinder fastland og en række øer, der mere eller mindre er sammenvoksede. På en holm ligger Stegeborgs slotsruin fra 1200-tallet, var Söderköpings forsvars værk og der står stadig en del af murene og et rundtårn. I dag findes her gæstehavn og havne kro, med vildsvin på menuen En lille kabelstyret bilfærge sejler over fjorden. Den sejler når der er kunder og den er gratis. Ved at følge vejen vest for Skt. Anna, over Bottna kommer man til Stegeborg en herregård ved Skällvik. Vejen fører ned til Slätbaken, fjorden ind til Söderköping.

 

Vi kørte ind på de små veje og så langt ud som muligt, vi kom til et lille sted der hed Tyrislöt, hvor vi fik kaffe og trøffel træstamme. Vi kunne se flere af skærgårdens øer derfra. Vi kørte tilbage til en større vej og kom til Valdemarsvik, hvor vi spiste en lidt kedelig torskefilet med noget såkaldt remouladesauce.

 

Da vi kørte videre prøvede vi på at blive ude ved skærgården, men det resulterede i at vi kom ud og køre på små bitte snoede grusveje, gennem skov og klipper, men skærgården så vi ikke meget til, men vi fik da en hyggelig tur ud af det og fik set noget som nok ikke mange udlændinge har set. Da vi kom ud til en større vej igen satte vi kursen direkte mod Västervik. Västervik egnen kaldes Tjustbygden og derfor kaldes de omkring 5000 øer, holme og skær i området også for Tjust Skærgården. Västervik er placeret ude i skærgården og er det mest populære feriested på østkysten.   

Der er trængsel i højsæsonen. I Lysingbadet, Sveriges største feriecenter med camping,

1000 pladser, hytteby, swimmingpool med rutsjebane, havbad, restauranter, butik og meget mere. Vi fik en af de sidste ledige teltpladser, men det kunne bare ikke lade sig gøre at slå pløkker i, så der kørte vi fra med det samme igen, selvom Tanja lige var nået ned i svømmebassinet. Vi kørte til Ankarsrum, midt mellem Västervik og Vimmerby. Her fandt vi en lille bitte campingplads ved Langsjön. Der var flere danskere på pladsen og da vi satte os ned i det lille køkken kom vi til at snakke med en dansk dame som har boet i Sverige i 21 år, hun var meget interesseret i vores ferie tur.

 
 

Vi lod teltet stå og kørte til Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, hvor vi havde en hård og meget varm, men rimelig god dag. Børn over hele verden ved at Pippi er verdens stærkeste pige og at Emil er umulig, men godhjertet. De ved at Villa Villekulla er et gult hus med en hest på verandaen og at Emil næsten bor i værkstedet. Når du tager dit barn med til Astrid Lindgrens verden, er dette præcis hvad I får at se og deltage i, for her bliver alle historierne til virkelighed. Her findes alle de miljøer man kender fra hendes mange bøger om Pippi, Emil, Børnene i Bullerby, og alle hendes andre figurer der har gjort hende til en af verdens mest elskede forfattere.

 

Astrid Lindgrens verden i Vimmerby er en eventyrpark, hvor entreen er høj, men de 10hektar hæver sig langt over traditionelle forlystelsesparker. Her kan børnene opleve en lang række af de kendte miljøer. Mange af husene er bygget i en tredjedel af naturlig størrelse, som gør dem mere overskuelige for mindre børn. Her er opbygget miljøer fra Pippi, Emil, Ronja Røverdatter, Karlsson på taget, Børnene i Bullerby, Brødrene Løvehjerte, og hele sommeren er parken et levende teater, hvor børnene kan møde mange af hovedpersonerne fra bøgerne. Det hele er iscenesat af aktører og skuespillere, som lever sig ind i rollerne. På de otte scener kan man opleve 60 af figurerne fra bøgerne, med forskellige korte teaterstykker.

Desuden kan figurerne opleves i gadeteater tæt på publikum når de improviserer sig gennem underholdningen. Her findes dukketeater for de mindste og man kan høre sange og viser som Astrid Lindgren har skrevet tekst til. I et hjørne af parken ligger Astrid Lindgren Gården med Udstilling om Astrid Lindgrens liv og virke: Mange af Astrid Lindgrens (1907-2002) bøger tager udgangspunkt i mennesker og steder fra egnen omkring Vimmerby, hvor hun voksede op. Astrid Lindgren gården har en permanent udstilling om hendes liv og virke, opvækst og inspirationskilder og er mest rettet mod forældrene. Her er blandt andet biograf med en kort film om forfatteren. Gården blev indviet i 1998 på hendes 91 års fødselsdag.


I omegnen af Vimmerby kan man opleve de ”ægte” Astrid Lindgren miljøer. Ca. en kilometer nord for Vimmerbys centrum ligger Astrid Lindgrens barndomshjem, gården Näs ved Prästgårdsgatan. Her kan man se en udstilling om livet på gården og de omgivelser hvor hun fik sin inspiration. 15km sydvest for Vimmerby ligger Sevedstorp, hvor Bullerby filmen er optaget. Hvis man drejer mod Rumskulla lige før Marianelund, kommer man til Katthult (Gibberyd) hvor Emil boede. En tur på ca. 30km fra Vimmerby.

 

Vi var i Astrid Lindgrens verden i ca. 4 timer, så havde vi fået nok af solens bagen, det var en god tur, men jeg var lidt skuffet over at vi ikke så mere til skuespillerne end vi gjorde. Bagefter kørte vi hjem og pillede teltet ned og satte kursen direkte mod Malmø. Lidt efter Växjö så vi et skilt mod en campingplads i Torne og der kørte vi ind og lejede en lille hytte, bagefter kørte vi til ICA efter aftensmad som vi spiste i hytten.

 

Dagen startede med et skænderi mellem Bent og Tanja og vi satte kursen direkte mod Esbjerg, indtil Bent ombestemte sig og valgte alligevel at fortsætte ferien i Stubbekøbing på Lolland Falster som vi havde aftalt i går, men stemningen var lidt mat resten af dagen.

Det har været en rigtig varm dag med temperaturer på omkring de 30 graders varme, turen fra Torne til Stubbekøbing har næsten ikke været til at holde ud på grund af varmen, men vi nåede da frem.

Det har været en dejlig tur, med rigtig mange gode oplevelser, men endnu engang må vi nok sande at vi har villet for meget på for kort tid. Det er svært at begrænse sig når man planlægger for der er så meget der lyder spændende og når man er i et bestemt område vil man også se det der er der. Noget af det vi har fundet ud af er at Götakanalen skal ses fra båd, cykel eller på vandretur. Ved at køre turen i bil får man ikke set meget af kanalen. Vi har kørt ca. 2800km på denne tur .