Bookmark and Share     Sitemap
Jordand - glansbilleder sælges

Tidslinje - de vigtigste begivenheder i Esbjerg

1502
Esbjerg nævnes første gang i skriftlige kilder som Eysbergh. Forleddet ese betyder at forsyne fiskekroge med madding. Efterleddet bjerg betyder bakken, hvor man sætter madding på kroge. (Kilde: Bent Jørgensen. Dansk Stednavneleksikon Jylland – sydlige del og Fyn med omliggende øer. København 1983, s. 40)
 
1793
Fra Strandby Kro er der fra 1793 overfart til Fanø. Der er ikke tale om nogen færgehavn, for overfarten finder sted i en båd fra den åbne strand ved det, vi i dag kender som Gl. Færgevej. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 17)
 
1851
Esbjerg eller rettere Strandby blev ”opdaget” som havneplads. I begyndelsen af året stod der en artikel i Arkiv for Søvæsenet. Deri gjorde kaptajn P. Wulff opmærksom på, at færgestedet Strandby (nu hvor Tivoli ligger) var det bedste sted for en evt. havn. Så vidt vides, var det første gang, at Strandby udpegedes som det rette overfartssted til England. (Vestjyllands Socialdemokrat 01.05.1938)
 
 Rigsdagen nedsatte en kommission, der skulle finde den bedste plads til en havn for udførsel til England. Dens kendelse gik ud på, at Strandby var bedst, og dermed begyndte Esbjergs historie på en måde. – Havnen kom dog ikke til at ligge i Strandby, men ved selve Esbjerg og det på grundlag af undersøgelser foretagne i 1865. (Vestjyllands Socialdemokrat 01.05.1938)
 
1864
Der bygges en dæmning ud for Strandby Kro, så færgebåden lettere kan lægge til og aflevere passagerer og gods. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 17)
 
1868
24.04: Rigsdagen vedtager loven om Esbjerg Havn. (Dagbladet Vestkysten 24.04.1928)

17.11: Den schweiziske ingeniør Carlé får havnebygningen i entreprise: Den 17. november 1868 underskriver han kontrakten med gehejmeråd Tietgen som kautionist. (Kilde: Oscar Bruun. Fra pionertiden i Esbjerg. Esbjerg 1966)
 
1869
Gebhardt udarbejder sammen med gårdejer Niels Christensen det første udkast til en gadeplan over ”byen”, så de kan udstikke deres parceller til salg. – Byggegrundene markeres med pæle langs de imaginære gader, som de to forestiller sig vil blive anlagt. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 93)
 
15.04
Havnearbejdet påbegyndes. (Kilde: Esbjerg 1868-1943, s. 351)
 
1870
Landinspektør Wilkens udfærdiger den første officielle gadeplan for byen. På mange måder er denne plan dog præget af de to jordejere Gebhardt og Niels Christensens udkast. Både de vinkelrette gader og et torv var indtegnet i deres skitse. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 93)
 
Ifølge en folketælling i februar, er indbyggertallet i Esbjerg 460. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 103)
 
I december udsteder Carl Lindbach et opråb om ”at yde bistand til en juleglæde for de små fattige børn på Esbjerg”, da ”vinteren har så godt som standset det herværende arbejde ved havnen, hvorved ca. 50 familier med hen ved 200 børn lider nød”. ”Juleglæden – hedder det siden – bliver kun sparsom i de fattige jordhytter, hvor kun hunger og kulden er til gæst”.(Dagbladet Vestkysten 29.12.1920)
 
1871
Esbjergs beboere beder sognerådet om at få oprettet en skole i byen. Ønsket afslås med den begrundelse, at der ikke er brug for en fast skole. I stedet støtter sognerådet økonomisk de små privatskoler. (Kilde: Verner Bruhn. En by bliver til. Esbjerg 1994, s. 90)
 
1873
Skibsbygger Dahl, der agter at grundlægge et skibsbyggeri ved Esbjerg og allerede har udført en del arbejde der på stedet, har ikke kunnet få tilladelse til at anlægge sit værft inde i havnen, men må bygge udenfor denne, hvor naturen lægger hindringer i vejen for skibenes udsættelse. Derved vanskeliggøres en virksomhed, som utvivlsomt har en fremtid i Esbjerg, og som meget kunne gavne denne fremtidsby. (Ribe Amtstidende og Fanø-Esbjerg Avis 30.05.1873)
 
Mandag den 14.07 havde vi et voldsomt uvejr med storm af sydvest, der vel kun varede nogle få timer, men dog var tilstrækkelig til at anrette en del ødelæggelser, blandt hvilke vi skulle nævne: at en lang strækning af de til betonstøbningen i den såkaldte lededæmning opstillede modeller blev bortskyllet og ituslået og stumperne spredte langs med kysten, at tre pramme belæssede med grus sank i forhavnen, og at et par andre sprængte deres fortøjning og drev over mod de nedsænkede betonblokke, hvor de blev meget beskadigede. (Ribe Amtstidende og Fanø-Esbjerg Avis 18.07.1873)
 
1.10 Dokhavnen tages officielt i brug. (Kilde: Esbjerg 1868-1943, s. 351)
 
6.10 Esbjerg Havn blev på en måde indviet, da dampskibet Esbjerg løb ind i havnen under hurraråb fra den på havnemolerne forsamlede menneskemængde, der glædede sig over at se det første dampskib lægge til ved kajen, især da det netop er det skib, der er bestemt til at fare fra Esbjerg til England, hvorfor skibet er indrettet til at tage mod kreaturer, af hvilke det kan rumme omtrent halvandet hundrede på mellemdækket. (Ribe Amtstidende og Fanø-Esbjerg Avis 15.10.1873 og Vestjyllands Socialdemokrat 24.04.1928)
 
 
 
FORTSÆTTES